Stål og aluminium
Stål
Steel Coating forbehandler og pulverlakere, stort set alt inden for stål til bygningsindustrien, maskinindustrien, inventar og design, samt mange øvrige brancher. Stålemner sikres optimal vedhæftning inden lakering, ved forudgående affedtning og jernfosfatering efterfulgt af flere skylninger bestående af demineraliseret vand.
Der kan som standart på stål opnås lakering til korrosionsklasse 2-3
Højere korrosionsklasser opnås ved forudgående sandblæsning af de rå emner samt en efterfølgende zinkholdig primning, inden toplakken påføres.

Aluminium
Aluminium til facadeelementer, bilindustrien, elektronikindustrien mm. bør for at sikre mange års korrosionsbeskyttelse have den rigtige forbehandling. På vores computerstyrede 8 trins forbehandlingsanlæg sikres, at emner i aluminium altid er optimalt forbehandlet, således at en perfekt korrosionsbeskyttelse og vedhæftning opnås.
Steel Coating anvender altid bejdsning og grønchromatering som forbehandling af aluminium til udendørs brug. Denne proces udføres altid i henhold til GSB standarten og overholder ligeledes alle krav i henhold til EU direktiv 2002/95/EC omhandlende overfladebehandling af elektriske komponenter og apparater gældende fra den 1. juli 2006.
|